Ida: Hej Madeleine

M: Hej Ida

Ida: Jeg er glad for, at vi kunne mødes her i dag.

M: Jeg er glad for, at jeg kunne være her!

Ida: Ja, i dag kan alle, der har lyst, jo komme forbi og sige deres mening om Jernbanebyens udvikling. Og det er jo hele idéen med den her nye bydel, er det ikke? Et eksperiment udi dynamisk borgerinddragelse! Målgruppen er enorm! Så vi to skal snakke om menneskenes drømme om, hvordan vi kan bo og leve sammen.

M: Nemlig

Ida: En dag vil Jernbanebyen have over 9.000 indbyggere!

M: Ja, og glem ikke det vigtige – at den særlige identitet i det gamle jernbaneområde bliver bevaret.

Ida: Selvfølgelig! Og jeg vil lige hurtigt skyde ind, Madeleine, at jeg er så begejstret for, at du havde mod på, at jeg skriver den her dialog til os, og du kan selvfølgelig afbryde mig, hvis det, jeg har skrevet ikke virker autentisk i forhold til dit arbejde for Vesterbro Lokaludvalg

M: Ok, det er godt at vide

Ida: Altså, jeg lægger dig jo ord i munden lige nu 

M: Ah, det ved jeg da ikke. 

Ida: Jo, det gør jeg, jeg kan jo i princippet få dig til at sige alt muligt.

M: Det kan du vel?

Ida: Jeg kan få dig til at sige, at Jernbanebyen er en …. utopi?

M: Jamen, det er den vel også? 

Ida: Eller at Jernbanebyen er ….lidt ligesom Disneyworld?

M: Ja da, eller … du kan få mig til at sige, at kommunen har snydt alle byens borgere, at Jernbanebyen slet ikke er et kommende boligområde, vidste I det? Nej, en dag bliver dét her område fyldt med underjordiske beskyttelsesrum, det bliver alle prepperes drømmeby. Lokomotivværkstedet bliver godt pakket med batteridrevne radioer og dåsemad!

Ida: Okay, en prepperby …..Der er skruet helt op for drømmen.

M: Der skal være plads til alle. Helt lavpraktisk, så har vi jo utrolig mange forskellige boliger på tegnebrættet, for hvordan kan vi sikre os, at der ikke er nogen, der bliver holdt uden for? 

Ida: Jeg har faktisk fået fat i en liste her over fremtidens byggeri, øhm, nu skal jeg lige se, der er jo…..almene lejelejligheder og ejerboliger

M: Tjek

Ida: Og….en børnehave

M: Tjek

Ida: En skole, og så er der… et plejehjem

M: Tjek, og glem ikke boligerne for skilsmissefamilier med børn – bygget i det gamle Vognværksted.

Ida: Skilsmisseboliger?

M: Ja, altså, forestil dig to helt identiske lejligheder over for hinanden forbundet med en tunnel, som børnene kan kravle igennem, så de hele tiden kan være hos begge forældre

Ida: Sådan en mørk tunnel? Er børnene okay med det?

M: Der er lidt LED-lys og ….de må have lommelygte med. 

Ida: Okay… smart! Og så kan jeg se, at der er … undervandsboliger?

M: Ja, vi bygger en slags akvarier i det gamle Vandtårn. Det er boliger reserveret fritidsdykkerne og personalet, der renser havnen, de kan nemt svømme hjem, vi skal selvfølgelig have gravet vandtunneler ud, det bliver dyrt, meget dyrere end metrobyggeriet, men spændende!

Ida: Okay…godt. Oooog…. bistroboliger… 

M: Ja, de fleste får runde tage, som minder om burgerboller.

Ida: Bygningerne skal hedde bl.a. McNoma og Vesterbro & the Juice og de er reserveret byens kokke …..og så er der….de skæve boliger?

M: Ja, jeg har tænkt lidt på dem … ved du, hvorfor de bliver kaldt skæve?

Ida: Tjo….der må jo være noget, der hedder lige boliger, så? Med et gulv, der er fuldstændig plant? Og så de her skæve boliger, er det så huse med hældende gulve, sådan nogle steder, hvor man ikke kan hænge en hylde lige op? Det er jo så irriterende. 

M: Nej, du – jeg tror, det er udtrykket skæve eksistenser, der er blevet til skæve boliger?

Ida: Er det sådan?

M: Men du siger noget, for hvordan er et menneske skævt? Og hvordan kan et hus være skævt, det er jo ikke et menneske?

Ida: Det ved jeg ikke? 

M: Det er i øvrigt også på tegnebrættet at bygge otte Mærkelige boliger  - for Mærkelige mennesker?

Ida: Okay?

M: Ja, og der skal også bygges femten Trætte Boliger

Ida: For …Trætte Mennesker?

M: Ja, er der nogen Trætte Mennesker blandt publikum, så ræk lige hånden op? 

Ida: Øh ja…

M: Ja, og boligerne kommer til at være helt lydisolerede, man kan sove i mørke hele dagen og der vil være gratis sovemasker! Og så er der de Forandringsparate Boliger – er der nogen derude, der er Forandringsparate?

Ida: Okay ja?

M: Ja, det er sjovt, det er sådan en lejlighed, der hele tiden skifter form! Forestil dig, at du kommer hjem fra arbejde, og så træder du ind i et ottekantet rum med et stort hottub midt i stuegulvet. Dagen før boede du med skrå vægge, hems og krydderurter i vinduet, man ved aldrig! 

Ida. Wow

M: Ja, Det handler om at følge med, ikke? 

Ida: Jo….Som jeg forstår de skæve boliger, er det for mennesker, der ikke har haft eget hjem længe, og som har brug for trygge rammer og enkelhed, privatliv, lidt grønt, det er jo fantastisk …. Øh, Madeleine, vil du have et glas vand?

M: Nej tak, altså, jeg kommer simpelthen så nemt op at køre, og det gør jo ikke nogen godt, men jeg bliver simpelthen nødt til at nævne min kæphest: altanerne

Ida: Altanerne?

M: Ja, det er jo blevet lidt kompliceret om vi overhovedet kan bygge NOGET SOM HELST på grund af altanerne, læs paragraf syv ikke?

Ida: Paragraf 7…. (leder i sine papirer). Okay, her….Alle boliger skal fra 2. etage og op have altaner. I stueetagen må der ikke være altaner. Altaner kan være inddækkede, hvis de skal være støjbeskyttede. Inddækninger skal være i glas og bemales med blomsterdekorationer af en professionel glasmaler. Mindst en altan pr. bolig skal have et vandret, fast og plant areal på mindst 1,5 x 1,5 m, dog undtaget ungdomsboliger og plejeboliger, der skal have en fransk altan med plads til fire kopper espresso og seks croissanter. Der må kun dekoreres med statuer af Eiffeltårnet på de franske altaner. Altaner i tagetager må ikke have fremspring fra facaden. De må faktisk slet ikke springe frem på nogen måde – altanerne er underlagt Janteloven og må ikke gøre opmærksomme på sig selv, men skal selvfølgelig være rummelige nok til kørestole. 

M: Ja….det kan godt være besværligt at lave byplanlægning 

Ida: Ja, der er faktisk også et krav om, at så og så mange kvadratmeter i Jernbanebyen skal være grønne arealer.

M: Ja, det har man så løst rigtig dumsmart - man regner kunstgræsbaner med i det grønne areal!

Ida: Wow, okay! 

M: Og hvis der gror lidt mos på et tag, ja, så kan man måske også regne det med! 

Ida: Virkelig?

M: Ja, og jeg tror også grønne frakker tæller! 

Ida: Og grønt hår? …..

M: God idé! Det vil jeg tage med tilbage til Lokaludvalget!

Ida: Der har jo været stort fokus på biodiversitet i udviklingen af Jernbanebyen. Man ved, at borgerne gerne vil have det –– folkeskoleelever på Vesterbro vil have tryghed og vild natur…. Beboerne i DSBs gamle mesterboliger, Den Gule By, vil gerne bevare de ældgamle lindetræer

M: Et af de heelt store spørgsmål man kunne stille er: Hvad med hundene? Er de blevet spurgt? 

Ida: Er der nogen hunde derude, så ræk venligst hånden op …..

M: Også de vandrende pinde!

Ida: Vandrende pinde, I må også godt markere. Måske er der nogle insekter blandt publikum, som har ønsker og drømme?

M: Er der nogen insekter derude, så ræk venligt hånden op!

Ida: Ok, så kunne jeg jo her spørge: har I fra lokaludvalget mulighed for at repræsentere forskellige arter…

M: …altså, ifølge paragraf 456 skal boligarealet for skæve boliger for de vilde fluer i Jernbanebyen udgøre 1% af det samlede områdeareal. Og 0,5 % af etagearealet skal være forbeholdt brødkrummer. Bygges der skæve boliger til græshopper, skal de opføres efter reglerne for fri bladparkering.

Ida: Wow....

 M: Ja, og jeg har SÅ længe ønsket mig nogle hæderlige insekter som interessenter, altså, en stor fed bille, der tør sige sin mening. Det duer ikke vi er så berøringsangste! 

Ida: Er det ikke også noget med, at du har arbejdet tæt sammen med insekternes turistordfører, Bille Bore? 

M:  Jo, og jeg ved faktisk fra mine dialoger med Bille, at der mangler billige insekthoteller i Jernbanebyen.

Ida: Insekthoteller?

M: Små biodynamiske huse boret ind i træstammer til en rimelig pris. Med aircon og morgenmad, lidt frø og spirer –

Ida: Okay!

M: Tænk lige - insekterne kan bevæge sig overalt. De er ligesom fuglene – de behøver ikke stier og veje for at komme rundt. Byen er et andet rum for dem. Nogen gange, ikk? Så kommer der en lille, sød flue og sætter sig på min skulder…

Ida: Ja?

M: Ja, og så hvisker den til mig. Hver gang, der er en kvadratmeter jord, synes jeg, at der skal vokse en blomst, og jeg giver den fuldstændig ret

Ida: Okay!

M: Ja, og fluen, ved du hvad den siger? Den siger, I mennesker, I er da så dumme. I har så mange drømme, I må gøre noget ved dem.

Ida: Sikke en klog flue! Det kalder jeg udvidet inddragelse!

M: Ved du hvad?…..jeg kunne ikke sove forleden, så jeg stod op og gik en tur.

Ida: Bor du tæt på?

M: Ja, jeg bor på Vesterbro. Da jeg var gået ud af min lejlighed, føltes det, som om jeg gik i timevis, kender du det? 

Ida: Ja.

M: Jeg blev bare ved med at gå, jeg gik og gik, indtil jeg pludselig stod i tunnelen og var omringet af grafitti.

Ida: Ja?

M: Og jeg synes, tunnelen føltes som en grotte, en portal.

Ida: En portal?

M: En portal ja. Gennem tiden, måske? 

Ida: Og hvad skete der så?

M: Jeg tænkte pludselig: Der var jo engang havbund her – var der ikke?

Ida: Jo. I 1895 fyldte man havbunden op og anlagde godsbanegården.

M: Jo, og jeg kunne mærke vandet svuppe under hælene  - det var som om 

Jernbanebyen et kort øjeblik var blevet til havbund igen. Og dér lå de undersøiske boliger. 

Ida: Virkelig? 

M: Dér lå selv Den Gule By, hvis beboere var del af DSB’s udrykningstjeneste, når noget skulle repareres.

Ida: Altså DSBs Ghostbusters?

M: Ja! Men husenes gule farve var grøn under vandet, ja, her på havbunden var alle boligerne faktisk skæve. Muslingerne og de store smukke sten holdt dem i spænd og hundredvis af fisk flokkedes om dem. 

Ida: Smukt…

M: Og havmågerne dykkede og fløj op over vandet og fortalte hele verden om den her spændende by.