02.07.2026 af

Vi søger en producent til Sydhavn Teater

Vi søger en producent til Sydhavn Teater

Vil du være med til at skabe modig scenekunst med lokal forankring og internationalt udsyn?

At arbejde på Sydhavn Teater er at være en del af et teater midt i en bydel i rivende udvikling. Vi er et lille storbyteater under Københavns Kommune, som skaber og præsenterer scenekunst fra både Danmark og den internationale scene. Samtidig er vi en levende del af Sydhavnens DNA – et sted, hvor kunst, fællesskaber og lokale samarbejder mødes.

De kommende år bliver særligt spændende. Vi åbner vores nyrenoverede Kapelscene, der skal være både teater og lokalt mødested – et hus med plads til scenekunst, en lille cafe og til aktiviteter der kan samle kunstnere og borgere.

STILLINGEN

Vi søger en producent, der har lyst til at være med til at udvikle Sydhavn Teater i en spændende fase. En producent, der trives i krydsfeltet mellem kunst og organisation, som kan skabe overblik uden at miste nysgerrigheden, og som har lyst til at samarbejde med lokale, nationale og internationale kunstnere. Hos os bliver du en del af et lille hold, hvor vi arbejder tæt sammen, har stor tillid til hinanden og tror på, at et bæredygtigt arbejdsliv er en forudsætning for at skabe stærk scenekunst.

Læs hele stillingsopslaget HER.

 

LØN OG ARBEJDSTID 

  • Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse efter aftale.
  • Løn fastsættes efter kvalifikationer.

 

ANSØGNING

  • Ansøgning og CV sendes til job@sydhavnteater.dk senest 10. august kl. 12.00.
  • Samtaler afholdes i uge 34 (17. – 21. august)

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte teaterleder Tina Tarpgaard på tina@sydhavnteater.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!