Anne Frank

Anne Franks Dagbog

45 min.
monologer
forestillingen spilles på tysk
Næste forestilling d. 17. marts
Spillested: Literaturhaus, Møllegade 7, 2200 Kbh N.

Rita Hartmann, en ung lærervikar, giver sine elever en tysktime, de sent vil glemme. Hun vil levendegøre Tyskland og den tyske historie og få eleverne til at forstå på egen krop, hvad det vil sige at være sat til skue og blive udgrænset. I stram nederdel, høje hæle og en spids brille går lærerinden systematisk til værks med originalcitater fra Goebbels og Hitler, hvorigennem hun konfronterer klassen med tankegodset fra det tredje rige.

Det er Unterricht zum Mitmachen og eleverne bliver hele tiden prøvet i gåder, opgaver og regnestykker om gaskamre.

Alt imens Rita Hartmann langsomt strammer grebet om eleverne i tysktimen i realtid, lægger hun af og til brillen fra sig og går ind i forestillingens andet plan.

Her forvandles Rita Hartmann til Anne Frank, som skriver i sin dagbog. Vi oplever livet inden Anne går under jorden, eventyret, spændingen ved at flygte, kedsomheden, når man er spærret væk, savnet af vennerne og hvordan hun forelsker sig og midt i alle grusomhederne oplever håb, glæde og spirende seksualitet.

De to figurer kæmper en ulige kamp. Vi ved på forhånd, hvem der vinder, og når lærerinden forlader lokalet og smækker med døren, sidder publikum tilbage med en klump i halsen.

Anne Franks Dagbog er et mobilt klasseværelsesstykke, som er skræddersyet til tyskundervisningen. Stykket bygger på uddrag af Anne Franks dagbog, men i en helt særlig version, hvor originalcitater fra det tyske propagandamaskineri under 2. verdenskrig spiller en afgørende rolle for iscenesættelsen.

Forestillingen varer 45 minutter, hvorefter der følger en uddybende samtale med eleverne om det, de lige har oplevet.

Kontakt os pr. mail eller telefon for yderligere information, priser og bestilling.

Forestillingen er støttet af: